Landskabt: Fra paradis til fremmed land

Landskabt: Fra paradis til fremmed land
22. juni 2021 – 6. marts 2022
Kunstmuseet i Tønder

Samlingsudstillingen Landskabt: Fra paradis til fremmed land tager os med ud i landskabet – det ydre såvel som det indre. Med den inviterer Kunstmuseet i Tønder til et genbesøg i sin omfattende samling og kommer med et bud på menneskets flersidede relation til naturen. Det et bud på en rammefortælling til at forstå trangen til at afbilde den ­– både for at distancere os fra den og for at placere os selv i den.

Via fem temaer undersøger Landskabt: Fra paradis til fremmed land fortolkninger af landskabet og naturen. Hvert tema byder på en sammenstilling af vidt forskellige stilarter, perioder og medier: Paradis, Vildnis, Menneskets natur, Naturens orden og Fremmed land.

Billede:
Wilhelm Freddie: Parti med badebro ved Holbæk Fjord, 1929-41.